Ville ikke have børn

Sove i Børnehaven

Endelig sover Albert godt igen! Om det skyldes Gro-Clock, som han VIRKELIG er glad for, eller det nye hus vi er flyttet til, eller noget helt tredje, ved vi ikke. Vi ved bare, at det er dejligt at sove til kl. 07-08 tiden, fremfor 04-05 tiden.

img_3639

Albert har klaret okay at stå tidligt op, han har ikke været helt så udfordret som man kunne frygte, men det har da kunne mærkes. Hans tålmodighed til at løse hans små udfordringer når han leger, er slet ikke så stor som den plejer. Det samme kommer til os, når vi stiller krav til ham.

Ja os, vi bliver jo også mere trætte og stressede, når vi heller ikke får vores søvn. Og det gør vi ikke, når Albert ikke sover. Så hvorfor tror vi børn kan være søde og rolige, når de mangler søvn?
Nu har Albert i en måned sovet godt. Han sover længe om morgenen, og han sover middagslure mellem 2-4 timer. Han må jo have brug for det? Og der er jo også sket meget i hans liv, med flytning, afslutning ved dagplejen og nu i børnehaven.

Børnehaven som bliver den store udfordring. Han starter for tidligt, grundet pres på dagplejerne i byen – så han når at være knap 2 år og 10 måneder da han starter. Det er vi ikke tilfredse med, da vi tror på at det ville være bedre som 3½ år, at starte i børnehave. Her er man (mere) uden ble, og langt mere forstående i tale. Men samfundet er indrettet anderledes, så det må vi tage med.

Nu blev vi så udfordret på søvnen, da han jo ikke kan sove hverken 2, 3 eller 4 timer i børnehaven. Det er jo ærgerligt, at han nu bliver udfordret mere, og får mindre søvn. For helvede altså…..
Vi er heldigvis i en god situation, hvor Melanie er hjemme og jeg arbejder døgn, så vi kan have ham i børnehave, det vi ønsker. Og det ønsker vi, så han kan få legekammerater.

Men vi afleverer ham kl. 08.30 og henter ham igen til middag, og så kommer han hjem og sover sin dejlige middagslur. For det tror vi på han har brug for – så skal han også have den.
Hvor ville jeg ønske, at vores samfund var indrettet endnu mere, efter hvad børn har brug for – det er ofte så tydeligt…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ville ikke have børn